Min datter er vild med enhjørninger, så denne lille pung faldt i virkelig god jord. Mens pungen tog form, var hun meget optaget af at bestemme, hvilke farver hårlokkerne skulle have, og hvor mange der skulle på. Derfor har hendes pung ekstra mange hårlokker 🙂
Pungen er hæklet i bomuldsgarn 8/4 på hæklenål str. 3. Hornet har jeg hæklet i gråt bomuldsgarn med sølveffekt. Jeg kan desværre ikke sige, hvor det kommer fra, da det var en rest, jeg havde liggende.
Pungen kan kombineres i mange forskellige farver og de rester, man på lager.
Øjne, ører og næsebor er broderet på også med bomuldsgarn. Ønskes der en lukning, kan man sy en trykknap eller lynlås i.
Pungen måler 10×11 cm .
Har du lyst til at hækle pungen, kan du købe opskriften her