Tasken på armen

Så tog den lille fyr sig en god lang lur, og jeg fik tid til at sætte sig ved symaskinen og gøre en idé til virkelighed.

Når man er på farten, og man skal ud og ind ad bilen med en baby på armen, tænkte jeg, at det ville være smart med en taske, som netop lige kunne hænges om håndledet, når hænderne er fulde. Den skulle derfor kunne rumme det vigtigste som pung og telefon samt det løse. Og så skal den selvfølgelig have en passende strop til armen.

Tasken er syet i sort kunstlæder. Foeret er fra en herreskjorte, og lynlåsen lå i min mors gemmer. Stroppen i pink, som holder ringen, er endda fra en Pieces-bærepose. Genbrug er skønt!

Nu skal jeg bare lige have fundet noget passende pynt til lynlåsen, så den får det sidste pift.

Her er en fin guide til, hvordan man laver afslutningen omkring lynlåsen. Klik her!

Kunstlæderet og foeret er syet sammen fra taskens indvendige side, hvor der efterfølgende er syet et skråbånd på for at afslutte kanten pænt. Jeg synes, at skråbåndet er en ret fin detalje.

2 tanker om "Tasken på armen"

    1. Maren Forfatter

      Tusind tak skal du have!
      Dejligt at høre det jeg laver kan inspirere andre.
      Med hensyn til tasken så er jeg også rigtig glad for den – den gør lige det, den var tænkt til!

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *