Ugle til barnevognen – version 2

Tidligere hæklede jeg tre ugler på en snor til barnevognen. Nu skulle det prøves til med at hækle en lidt større ugle, som fastgøres i en snor med filtkugler. Jeg har brugt samme opskrift som sidst, men har hæklet på en større nål. Opskriften kan findes her.

Filtkuglerne har jeg købt i Søstrene Grene.
Det sorte i øjnene er klippet ud af filt og limet på.

Samlesæt! Krop, ører, fødder, næb, vinger, øjne og 6 (eller 7) filtkugler til ophæng. Selespændet er fra et aflagt nøglekort.

Og hermed lidt pynt til udsigten fra barnevognen 🙂

8 tanker om "Ugle til barnevognen – version 2"

  1. Sanne

    Hej 🙂

    Hvordan har du lavet næbbet?? – ved Familie Journalen skal man sy det, men det synes jeg ikke er pænt 🙁

    Svar
    1. Maren Forfatter

      Hej!

      Opskrift på næb:
      Hækl 3 lm, saml til en ring med 1 km i første lm.
      1. omg.: Hækl 1 fm i hver lm. I alt 3 fm.
      2. omg.: Hækl 2 fm i hver fm. I alt 6 fm. Slut med 1 km. Klip tråden.
      Vend næbbet, så retsiden kommer udad, og starttråden er gemt inde i næbspidsen.
      Brug trådenderne til at sy næbbet fast med.

      God fornøjelse 🙂

      Svar
  2. Christina

    Hej jeg vil prøve at lave det barnevognsophæng med de tre ugler men jeg kan ikke få dem til at se rigtig ud de ligner allermest en “fed” sammen presset ugle og jeg synes da jeg følger opskriften men de ligner bare ikke dem du har lavet. Hvad kan jeg have gjort forkert? Hilsen den fortvivlede.

    Svar
    1. Maren Forfatter

      Kære fortvivlede
      Hmm ja, jeg ved ikke lige, hvad du kan have gjort forkert… Men du kan evt. prøve at hækle selve kroppen på en nål et halvt eller helt nummer større. På den måde bliver der måske mere plads til delene, som skal sættes på. Jeg håber det kan hjælpe dig videre…
      /Maren

      Svar
      1. Christina

        Hej igen nu er det endelig lykkedes 🙂 med lidt tålmodighed og tro på at det lykkes på et eller andet tidspunkt 🙂

        Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *