Du skal bruge:
1/2 dl hirseflager
1/2 dl knækket boghvede
1/4 dl hel hirse
1 knivspids salt
2 1/2 dl vand
1/2 dl tørrede tranebær
5 tørrede abrikoser – klippet i tern
kanel
Bland alle ingredienserne sammen undtagen kanel i en gryde og hæld vand på. Kog grøden op til den har den rette konsistens. Lad den hvile lidt, inden der drysses med kanel.
Når jeg koger grøden op morgenen, plejer jeg at lade den hvile, mens jeg gør mig færdig på badeværelset. Så passer det med, at jeg ikke brænder mig på grøden, og at den lige har sat sig.
Der er selvfølgelig et utal af variationsmuligheder. Er man mere til rosiner, figner, svensker eller dadler kan man tilsætte det efter lyst. Frisk frugt som æbler eller blommer er også lækkert.
Velbekomme!